Vi byder Daniel, som også driver Lärarhälsocoachen-bloggen, velkommen som vores nye ambassadør!
Først en kort præsentation og baggrunden for, hvordan jeg kom i kontakt med Cellexir:
Mit navn er Daniel Pintaric og jeg bor i Partille uden for Gøteborg. Er en tidligere fodboldspiller, der længe troede, at dem, der løb mere end en kilometer, havde en skrue løs, men så blev ultraløber. Forsæsonerne med ÖIS betød en del løb, hvilket satte sit præg på mig. Forfærdeligt uden bold.
Da fodboldkarrieren sluttede, led træningen. Det var svært at opnå noget, der varede i lang tid, og jeg indså, at jeg havde brug for et mål med min træning.
Gøteborgværftet i 2011 var udgangspunktet for et helt nyt liv. Jeg begyndte at læse og lytte mere og mere til alt, der havde med sundhed at gøre, hvilket førte til, at jeg blandt andet ændrede min kost og begyndte at faste. Træning i det daglige blev en anden natur og en ny og bedre udgave af mig selv begyndte at tage form som igen fik mig til at løbe længere og længere.
I dag er jeg underviser i idræt og Så med en ekstrem stor interesse for sundhed. Det, jeg ser omkring mig blandt både børn og voksne, er et stort behov for adfærdsændring.
Søvn, kost, bevægelse, stress og skærmtid påvirker os enormt både fysisk og psykisk og jeg arbejder aktivt på at forsøge at få flere til at finde nøglerne til et sundere liv.
Da jeg første gang hørte om Cellexir, var jeg stadig skeptisk over for enhver form for kosttilskud, men jo mere jeg lærte, jo mere nysgerrig blev jeg. Jeg lyttede til en af grundlæggerne, Jonas Bohr (som for ganske nylig satte verdensrekord på cykel) og læste selvfølgelig bogen Growing young af Marcus Gitterle. Min boganmeldelse nedenfor:
http://lararhalsocoachen.blogspot.com/2019/09/growing-young-av-marcus-l-gittle.html
Klogere, jeg så logikken i ræsonnementet omkring, hvorfor det ville være passende at prøve Cellexir. Hvor den normale lever som sædvanlig er grundlaget for al sundhed, men hvor Cellexir kunne være en ekstra ingrediens for at nå et andet niveau. Og jo mere jeg lærer om vores mitokondrier (cellernes "kernekraftværker"), jo mere interesseret bliver jeg i at give dem den største mulighed for at fungere til deres fulde potentiale.
Skæbnen arrangerede så den perfekte timing, da jeg under min Walkfeeling-uddannelse mødte Raine Gustafsson, der sammen med Jonas Bohr og Marcus Gitterle er grundlægger og hovedejer af Cellexir. Jeg benyttede selvfølgelig lejligheden til at bombardere stakkels Raine med spørgsmål og fik endnu mere at reflektere over.
Lyt/læs - Reflekter - Prøv - Vurder.
Nu var jeg mere eller mindre teoretisk overbevist, så så var det bare med at tage det næste skridt. Prøve!
Jeg købte et års forbrug, som jeg elskværdigt delte med min kone med tanken om, at to, der prøver, er bedre end én. Vi har således begge prøvet det i seks måneder, og evalueringen førte til, at vi gjorde det samme året efter.
Cellexir var kommet for at blive.
Som jeg skrev tidligere. Jeg er grådig med mit helbred, og hvis vi ikke er parate til at investere i det, spekulerer jeg på, hvad der kunne være vigtigere?